Beredskab i Sommerhusområder

Sommerhusområder

Sommerhusene bliver flittigt brugt –og ikke kun i ferie perioder. Turister lejer sig også ind i de danske ferieboliger. Men når sommerhusområderne er tæt befolket, kan det også ses på antallet af udrykninger.

Opstår der brand i sommerhusområder kan det gå rigtig stærkt, og det kan let gå ud over mange sommerhusejere –og naturområder.

Vigtig information til ejere og lejere der opholder sig i sommerhusområder

Følg rådene nedenfor og undgå, at der opstår brand i dit sommerhusområde:

  • Undersøg altid hvornår, og om du må have åben ild i naturen, på kommunens hjemmeside
  • Brænd ikke affald af
  • Tænd kun bål i et bålfad eller et bålsted der er afgrænset forsvarligt
  • Brug lukkede askebægere hvis du ryger ude
  • Tøm ikke grillkul i naturen! Brug en metalspand i stedet
  • Brug aldrig ukrudtsbrænder i sommerhusområdet
  • Rens gnistfanget i skorstenen
  • Parkér ikke bilen så udstødningen rører bevoksningen
  • Undersøg hvor du nemmest får fat i brandslukningsmateriel
  • Anskaf håndslukningsmateriel til dit sommerhus
  • Tilslut en vandslange til det faste vandforsyningsnet, der kan nå hele sommerhusgrunden

Sæt røgalarmer op

Der hvor du opholder dig, skal der være trygt at være. Derfor skal du også sætte røgalarmener op i dit hjem, sommerhus eller der hvor du tager på ferie. Røgalarmen skal testes, så den er klar til at advare dig, hvis der opstår røg i huset.

  • Placer røgalarmer i loftet i gangarealer, ved soverum og hems
  • Test røgalarmer jævnligt

Brændeovn

  • Sæt ikke brændbart materiale foran eller i nærheden af brændeovnen
  • Anvend et ubrandbart underlag foran brændeovnen
  • Brug en metalspand til opsamling af aske
  • Støvsug aldrig en brændeovn. Gløder kan holde sig længe og blusse op

Sæt fokus på brandsikkerheden i dit sommerhusområde

Fokus skal ikke alene være rettet mod boligen, for sommerhuse er ofte tæt omgivet af tæt bevoksning af marhalm, lyng og træer. Vær meget forsigtig med åben ild! Der skal ikke mere end en lille gnist til, at antænde bevoksningen omkring dit sommerhus.

Grillsikkerhed

  • Placer ikke grillen under et udhæng
  • Placer grillen på et plant underlag, så grillen ikke vælter
  • Hæld ikke brændbare væsker direkte på en varm grill. Dampen derfra kan antænde og du kan blive forbrændt
  • Lad ikke børn eller dyr nærme sig grillen
  • Flyt ikke grillen mens den er tændt
  • Grillkul må ikke smides i naturen, men bortskaffes i en metalspand

Bålsteder

Bål og snobrødsbagning er rigtig udendørshygge. Men placer bålstedet i sikker afstand til brandbart græs og nåletræer.

  • Brug et sikkert underlag af sand eller jord. Brug ikke flintesten, da de kan springe
  • Lav en afgrænsning med fliser, eller brug et bålfad
  • Hav altid vand til slukning i nærheden –og en skovl eller branddasker.
  • Lav ikke bål i blæsevejr

Haveaffald og kvas

Lad ikke haveaffald eller kvas ligge. Kør det direkte på forbrændingen, så du undgår den mindste gnist, eller henkastet cigaret antænder i dit sommerhusområde.

Parkering aldrig bilen i højt græs
De fleste biler udstyret med en katalysator. Kører du henover højt og tørt græs, kan den varme katalysator antænde bevoksningen. Derfor skal du aldrig parkere i højt græs.

Hvis ulykken sker:

  • Ring straks 1-1-2
  • Meddel, hvor og hvad der brænder
  • Dit navn og telefonnummer du ringer fra
  • Hvis muligt, modtag brandvæsenet
  • Forsøg kun at bekæmpe branden, hvis det ikke er til fare for dig selv