Aktuelt kort

Gode vejnaboer

Principper for dræning

Grundejerforeningen Amtoft Sommerhusområde

Principper for dræning

Amtoft Sommerhusområde er en privat udstykning. Det betyder, at bestyrelsen i vidt omfang har frie hænder. Samtidig er det bestyrelsens ansvar, at tingene foregår efter gældende regler. Thisted Kommune er overordnet tilsynsmyndighed, hvorfor mange ting foregår i nært samarbejde med kommunen. Dette gælder således bl.a. vedligeholdelse af hovedledningsnettet for afvanding i området.

Grundejerforeningen har gennem de senere år i samarbejde med kommunen gjort en betydelig indsats for at bringe hovedledningerne i orden og sikre gennemløb og afvanding. Vedligehold af disse hovedledninger forestås og betales af grundejerforeningen. Dræning af grundene og tilslutning til hovedledninger betales af de respektive grundejere. Arbejdet skal udføres i overensstemmelse med gældende regler, og tilslutning til hovedledninger skal foretages af autoriseret entreprenør. Tilslutning til hovedledninger kan kun ske ved eksisterende eller nyoprettet samlebrønd. Kommunen har hidtil ikke krævet tinglysning, men pålægger grundejerforeningen ansvaret. Tilslutning kan derfor kun ske efter nærmere aftale med bestyrelsen, (Hvis reglerne ikke overholdes kan kommunen skride ind og stille krav til såvel foreningen som til den enkelte grundejer).

Foreningen har ikke noget egentlig kort over ledningerne, men entreprenør Harald Pedersen og bestyrelsesmedlemmer kender placeringen af hovedledningerne.

Da afvanding af området er blevet stadig mere aktuelt, er det bestyrelsen magtpåliggende, at sikre ensartethed og at reglerne overholdes. Man har bl.a. derfor benyttet den samme entreprenør til alle hidtidige opgaver – Harald Pedersen, Frøstrup. Bestyrelsen kan meget anbefale denne entreprenør. Han kender området og rørledningerne, og man har været meget tilfreds med såvel priser som arbejdets udførelse.

PBV.

Jens Andersen